Digte
Af
Michael Nørlev
Vand du livets vugge.
Jeg bær dig i en krukke.
Åh nej, du rinder ud.
Måske der er et brud.
Åh nej, åh nej åh nej.
Jeg må finde vej.
Til mit brud at lukke.
Er jeg blot en dukke.
Jeg forstår det ligesom ikke.
Hvis jeg blot skal tigge.
Jeg iler til dig, min gud.
Du skal lukke mit brud.
Tag hatten af
For endnu en dag
Som banker på
Dit hovedlåg
Den lyser ind
Ja, i dit sind
Den vækker op
Din dovne krop
Din kaffe kop
Den venter sort
Endnu en dag
Det er da stort
Først den dag du ikke ved
er den dag du ved besked
Purus vitae dolor ut eu - Urna pulvinar suspendisse