Digte

Digte

Af

Michael Nørlev

 

 

Vand du livets vugge.

Jeg bær dig i en krukke.

Åh nej, du rinder ud.

Måske der er et brud.

 

Åh nej, åh nej åh nej.

Jeg må finde vej.

Til mit brud at lukke.

Er jeg blot en dukke.

 

Jeg forstår det ligesom ikke.

Hvis jeg blot skal tigge.

Jeg iler til dig, min gud.

Du skal lukke mit brud.

 

Tag hatten af

For endnu en dag

Som banker på

Dit hovedlåg

Den lyser ind

Ja, i dit sind

Den vækker op

Din dovne krop

Din kaffe kop

Den venter sort

Endnu en dag

Det er da stort

Purus vitae dolor ut eu - Urna pulvinar suspendisse